i Sønderjylland
Novemberfrokost 2024 på Refugiet i Løgumkloster
Onsdag den 13.november 2024 fra kl. 10.00 til 15.00
Lillian Hjorth-Westh er født og opvokset på en Bondegård i Rutsker på Bornholm, men læreruddannet fra Tønder
Seminarium. Siden 1977 har hun arbejdet i højskoleverdenen. Først på Højskolen Rude Strand, og fra 1983 – 2017 på Bornholms Højskole.
De sidste 10 år som en del af forstanderparret sammen med Axel Lasthein-Madsen. Lillian har gennem mange år som foredragsholder underholdt rundt omkring i hele landet, såvel som på højskoler som i foreninger. Hun har et kæmpe repertoire, så det har været svært at vælge. Vi er endt ved et foredrag, hvor Lillian giver os en humoristisk rundrejse sammen med bemærkelsesværdige personer gennem tiden. - Det er jo Novemberfrokost!
--------------
Hele dagen foregår på Refugiet i Løgumkloster. I dagens løb vil der være pauser, så vi kan få mulighed for at se os om i de smukke omgivelser.
Efter frokost vil Lone Brix fortælle om Refugiet, dets historie og virke. Lone Brix har været tilknyttet Refugiet i mange år og har derfor et stort kendskab til stedet.
Vi slutter dagen med en sangtime med Trygve ved klaveret. Fuldstændig som vi plejer ved Novemberfrokosten.
Vi mødes den 13. nov kl 10.00 på Refugiet i Løgumkloster, Refugievej 1, 6240 Løgumkloster
Program
:
KL 10.00: Ved ankomsten er der vand / the / kaffe
Vi starter med en morgensang, hvorefter Lillian Hjort-West får ordet.
Program
Kl 11.00:
Pause i 15 minutter, hvorefter Lillian fortsætter sit foredrag.
Kl 12:00:
Frokost
Kl 13.15:
Der vil være tag-selv kaffe / the ved indgangen til havestuen, hvor vi har sangtime Lone Brix fortæller om Refugiet.
Kl. 14.15:
Afslutning og sang.
---------------
Tilmelding sker ved indbetaling af 250 kr. på vores konto 3534 3534 300 107 Sidste frist for tilmelding er 6/11 2024
Evt. spørgsmål rettes til arrangøren Anne Lene Jessen på tlf. 21282417 eller mail al.jessen@dadlnet.dk
NYHEDSBREV EFTERÅR 2024
Kære venner i Seniorlægeklubben.
Det har været en dejlig, men kold sommer, især for det arbejdende folk. Men vi pensionister har jo den fordel : vi kan bare gå indenfor, når det regner. Jeg synes nu, vi er blevet forfulgt af godt vejr på vores ture rundt i Danmark. Her ser i et billede fra Thy, fra Bøgsted Rende, hvor vandet løber okkerbrunt ud i Vesterhavet.
Men nu er sommeren snart forbi, og efteråret nærmer sig. Det kan synes trist, men der er jo i hvert fald ét lyspunkt: Vi skal mødes igen.
Nyhedsbrevet kommer lidt sent denne gang, da der var et af arrangementerne, der var svært at få på plads. Vi forsøgte (som flere af medlemmerne havde ønsket ) at komme på besøg hos Larsens Strings i Sønderborg, men i sidste øjeblik kunne det så alligevel ikke lade sig gøre.
Her er så efterårets program :
12.september 2024 (bemærk det er en torsdag ) skal vi på en heldagstur med bus til Rendsburg, med udgangspunkt fra Kruså.
Vi starter med Brunch på Brückenterrasse. Og mens vi spiser den lækre brunch, vil vi få annonceret de fragtskibe, der passerer forbi på Kielerkanalen. Herefter kører vi videre til Kunstwerk Carlshütte, Nord Art. Der er arrangeret guidede ture i den fantastiske udstilling. Og mon ikke der er mulighed for en kop kaffe, inden vi vender næsen hjemad mod Kruså, hvor vi er fremme ca kl 17.30.
9.oktober 2024 fra ca 12.30 - 16.30 har vi fået lov at besøge Gigthospitalet i Sønderborg. Gigthospitalet flyttede fra Gråsten til nyrenoverede lokaler på Sønderborg sygehus for et par år siden. Men ikke kun lokalerne er nye. Der er også sket store forandringer i behandlingen af autoimmune sygdomme. Det har overlæge Annemette Juul Bladt lovet at indføre os i inden hun viser os rundt. Før foredraget kl 14.00 vil vi mødes til en frokost, så der bliver mulighed for at snakke sammen.
13.november kl. 10.00 – 15.00 Ved dette års novemberfrokost mødes vi på Refugiet i Løgum Kloster. Vi slutter jo dagen med at synge fra højskolesangbogen, som vi plejer. Men inden skal vi lade os underholde af Lillian Hjorth-Westh. Lillian er faktisk uddannet fra Tønder seminarium, hun har undervist på Bornholms højskole i 34 år, de sidste 10 som forstander og efter pensionering været en travl foredragsholder. I sit foredrag vil hun føre os ” rundt i den humoristiske verden ”. Glæd jer. Lillian er værd at høre på.
I vil få en mere detaljeret invitation ca. 2-3 uger før møderne.
Og husk: Møder I en gammel kollega, så fortæl om Seniorlægeklubben og henvis evt. til vores hjemmeside.https://seniorlaege.dk
Og husk: Får I en god ide til et emne, et sted, der er værd at besøge, eller en foredragsholder, så sig til.
Vi glæder os til at se jer igen.
Med venlig hilsen på seniorlægeklubbens bestyrelses vegne Karen Rosendahl. Tlf.nr. 40336965
Mail: karenrosendahl@gmail.com.